Hvad er Narrow Based Weighted Average Anti-Dilution?

En anti-dilution model, som begunstiger investoren i en senere investeringsrunde, hvor prisen pr. kapitalandel er lavere end den pris pr. kapitalandel, som investoren betalte (”down-round”).

Modellen tager typisk højde for både prisen pr. kapitalandel i den nye investeringsrunde og antallet af kapitalandele, som udstedes i den nye investeringsrunde, holdt op imod den tidligere investeringsrunde.

Matematikken:
(Investor A’s investering + Investor B’s investering) / (Investor A’s kapitalandele + Investor B’s kapitalandele) = Vægtet Kurs.

[Investor A’s kapitalandele x (Investor A’s oprindelige pris pr. kapitalandel – Vægtet Kurs)] / [Vægtet Kurs – Kurs Pari] = Antal nye kapitalandele, som Investor A kan tegne til kurs pari.

Eksempel:
Stifterne har 800 kapitalandele og ansatte har warrants for 100 kapitalandele. Investor A har 100 kapitalandele, som er erhvervet imod DKK 1.000,00 (DKK 10,00 pr. kapitalandel) og med Broad Based Weighted Average Anti-Dilution. Investor B investerer senere DKK 250,00 imod 50 kapitalandele (DKK 5,00 pr. kapitalandel).

(1.000 kr. + 250 kr.) / (100 + 50) = 8,33 (Vægtet Kurs)

[100 x [10 – 8,33] / [8,33 – 1] = 22,73 nye kapitalandele til Investor A