Bliv skarp på dine screeningkriterier og udfør din screening på forskellige informationsniveauer, platforme og lister. Her er nogle eksempler.

Informationsniveauer

Virksomhedsinformationerne præsenteres forskelligt afhængigt af om virksomheden f.eks. optræder på en offentlig platform, i et lukket miljø eller i en fortrolig mailtråd mellem få udvalgte kandidater. Jo tættere på virksomheden du bevæger dig, des flere informationer kan du forvente at få adgang til.

Eksempler på informationsniveauer fra fuld offentlighed til fuld fortrolighed:

• Offentlig profil – f.eks. på TheHub.dk
• Privat profil – f.eks. på StartupIncluder kun med adgang for et lukket netværk
• Case-beskrivelse – f.eks. intern mail ud til medlemmer af Keystones
• Investor pitch deck til præsentation – f.eks. 10-15 slides præsenteret under et investor-arrangement
• Investor pitch deck til udsendelse – f.eks. 30-40 slides inkl. flere vigtige samt følsomme detaljer udsendt til interesserede investorer
• Forretningsplan – den fortrolige og yderst detaljerede forretningsplan introduceret til de mest interesserede investorer (forretningsplaner forekommer sjældent).
• Due diligence dokumenter – alle tænkelige informationer og detaljer af yderst fortrolig karakter. Dette dybe informationsniveau kan kræve underskrift af en NDA.
• Det personlige møde – udover alt den information, der kan nedfældes på skrift, så er noget den vigtigste information den du får i mødet med menneskerne bagved forretningen. Hvordan ser deres personlige liv ud? Hvilken type mennesker er de? Har i god kemi?

Ofte behøver du kun “Investor pitch deck til præsentation” for at få de mest basale informationer til din screening.

Din screeningliste

Har du et lavt deal flow (1-3 cases om ugen), så fungerer det måske fint at screene virksomhederne mere eller usystematisk i takt med at de dukker op.

Har du et højt deal flow f.eks. via medlemskab af et netværk, så kan du screene ved at opsætte en simpel screeningsliste, hvor du evaluerer og rangerer 10, 20, 30 eller 100 startups på dine favorit-parametrer. Du kan f.eks. score virksomhederne mellem 1-5 under kolonnerne “team”, “markedsstørrelse”,”mit involveringspotentiale / added value”, “valuation” osv. Nedenfor er vist eksempler på screeningværktøjer og parametrer.

Generelle screeningværktøjer

Screeningværktøjerne giver mulighed for at filtrere på forskellige faktorer lokation, industri, stadie, hvad virksomhederne søger mv. Eksempler på platforme med filtreringsmuligheder.

Populære i Danmark: Gust, TheHub, StartupIncluder, Valuer,
Populære i udlandet: Crunchbase, Pitchbook

Investornetværkenes screeningværktøjer

Er man medlem af et investornetværk i Danmark, så får man typisk adgang til f.eks. Gust, StartupIncluder eller netværkets egen platform beriget med netværkets eget deal flow. Dette kan være filtreret på forhånd i forskellige niveauer ned igennem en slags tragt. Du kan i princippet bygge det samme op i dit eget excelark.

Eksempler på screeningniveauer:

• Sourcingliste (råt og ufiltreret)
• Overvågningsliste (startups der fortjener et nærmere kig)
• Pre-screening (startups der er set nærmere på)
• Screening, dialog, feedback-liste (startups som har fået feedback)
• Shortlisted (startups som du vil gå videre med)

Design dit personlige screeningværktøj

Mange investorer udvikler med tiden en personlig “ønskeliste” med både kvalitative og kvantitative kriterier. Jo flere startups man har interageret med på forskellige niveauer

Prioritering	Kriterie	Note
	Marked: Problemet og behovet er bevist
	Marked: Klarhed over konkurrentlandskab
	Team: Teamet har (eller er ved at sammensætte) de rette kompetencer…og kemien er god
	Risikoprofil – hvad tillader din privatøkonomi? Sweat equity, investering og evt. billet størrelse
	Branche og produkt – domænekendskab eller sporskifte
	Stadie – proof of technology, concept, business, etc.
	Mulighed for at få en rolle der passer min profil
	Værdisætning skal være under xx mio. kr. (founder stadie, første investering, skalering)
	Bestemte forretningsmodeller, impact investing, CSR, etc.
	Rettigheder, patenter, domænenavne, licenser, aftaler er i det selskab, som der investeres i
	Der er styr på forpligtelser (kunder, leverandører, aftaler, gæld, bonusser, warrents)
	Basale dokumenter er let tilgængelige (ejeraftale, investeringsaftale, vedtægter osv)
	Geografisk placering

Hvorfor investerede man ikke?

Investering i startups handler om først at vælge til (sourcing) og dernæst at vælge fra (screening). Diagrammet nedenfor illustrerer de hyppigste årsager til, at angel investorer fravælger investeringer i startups.

Kilde: EBAN, 2018: Why business angels do not invest

Face time er svært at undgå

Der findes mange indeks og platforme, hvor man kan evaluere og investere nemt og hurtigt. Men startups adskiller sig ved, at at alt ansvaret hviler på få personer. Teamet er blandt de mest afgørende investeringskriterier for de fleste investorer. Her er dilemmaet, at menneskerne og den personlige kemi i praksis er svær at evaluere via en hurtig digital løsning. Vurderingen er subjektiv. Man er nød til at mødes og se hinanden i øjnene én til flere gange. Derfor kan screening af startups også blive tidskrævende i længden.