I kender alle den klassiske historie: Et start-up har fundet en begejstret og super kompetent investor, som gerne vil investere i den nystartede virksomhed. Investeringen kan både ske med kapital eller med investorens kompetencer/arbejdstid – og ofte er det netop begge dele, som kommer i spil. I visse tilfælde er det dog især investorens kompetencer som er guld værd, og en investor kan derfor også investere alene med arbejdstid – også kaldet sweat equity.  Klare spilleregler og forventningsafstemning mellem parterne er fundamentet for et vellykket samarbejde og vores erfaring fortæller os, at det er afgørende, at investering med sweat equity reguleres i en skriftlig aftale.

 

Hvad er sweat equity?

Det kan være nærliggende at investere kapital i virksomhederne, men i mange tilfælde er de timer og resultater, som en investor kan skabe i virksomheden, mindst lige så meget værd som en investors penge. Sweat equity dækker dermed over den værdi af hårdt arbejde, som en investor ved arbejdstimer tilfører virksomheden. Ved sweat equity vil en investor mod sine arbejdstimer/præsterede resultater altså modtage aktier/anparter, præcis ligesom ved en kapitalinvestering.

Investering ved sweat equity  kan være meget fordelagtigt for et ungt start-up, som mangler den nødvendige kapital til at skaffe de nødvendige kompetencer. Hvordan en kapitalinvestering skal ske er der faste procedurer for, men hvordan får man egentlig reguleret det tilfælde, hvor investoren investerer med arbejdstid i stedet for penge?

 

Husk skriftlig aftale

Når der indgås aftale om investering på sweat equity-basis og belønning ved kapitalandele i virksomheden, er der en klar forventning om, at investoren bidrager til virksomhedens vækst. Hvis en investor bliver givet kapitalandele mod en forventning om en given arbejdsindsats, som imidlertid ikke er kontraktreguleret, kan der opstå mange usikkerheder i handlingsforløbet. Hvis investoren f.eks. ikke leverer de lovede arbejdstimer/resultater eller helt stopper med at arbejde for virksomheden tidligere end forventet, opstår spørgsmålet om hvorvidt ejerskabet til en andel af virksomheden består. Virksomheden vil selvfølgelig mene, at den nu passive investor ikke har levet op til aftalen, og skal afsætte sine kapitalandele, hvorimod investoren vil have en anden holdning.

Det er netop for at undgå en sådan situation, at investering med sweat equity skal reguleres i en skriftlig aftale, hvor der tages stilling til forskellige scenarier.

 

Vesting bestemmelse giver sikkerhed for både start-up og investor

Regulering af sweat equity sker ofte ved kontraktbestemmelser om tilbagesalgspligt også kaldet vesting. Vesting dækker over det koncept, hvor en kommende medejer af et selskab ved arbejde over tid optjener sin ret til ejerandele i selskabet. Det helt centrale at forstå er, at ejerskabet optjenes over en tidsperiode. Typisk vil en vesting bestemmelse anvendes ved en founders, investors eller medarbejders kommende medarbejderskab af en virksomhed, således at ejerskab oparbejdes over den aftalte tidsperiode.

En virksomhed står også frit for, at aftale forskellige vesting bestemmelser med forskellige mennesker involveret i virksomhed. Der kan f.eks. være én vesting bestemmelse for founder og en anden for konsulenter (rådgivere, business angels mv.) Denne artikel vil fremadrettet tage udgangspunkt i situationen hvor en investors ret til ejerandele vestes (optjenes) i virksomheden (start-up’et) over en tidsperiode. En vesting bestemmelse har i dette tilfælde til formål at sikre, at der sker den forudsatte udveksling af investors loyalitet og fortsatte høje performance mod anparter/aktier over tid – med andre ord at investoren som bliver medejer ved sweat equity har gjort sig fortjent til ejerandelene.

 

Tiltrædelse af ejeraftale

Som hovedregel vil ejerne af en virksomhed have indgået en ejeraftale, som regulerer det indbyrdes forhold mellem ejerne. Regulering af sweat equity sker ofte ved bestemmelser om tilbagesalgspligt i denne ejeraftale. Når en investor modtager kapitalandele som betaling for sit hårde arbejde, dvs. på sweat equity basis, vil investoren som kommende medejer af selskabet altså typisk have tiltrådt en ejeraftale, hvor en vesting bestemmelse vil indgå. Vesting bestemmelsen vil typisk ikke omfatte alle ejerne.

 

Hvad betyder tilbagesalgspligt?

En investor som har investeret på sweat equity basis omfattet af en vesting bestemmelse er typisk underlagt en tilbagesalgspligt. Dette betyder, at investoren under visse omstændigheder er forpligtet til at sælge kapitalandele tilbage til de resterende ejere. Investoren vil almindeligvis optjene retten til at beholde ejerandele løbende for hver måned der arbejdes i virksomhed. Hvis investoren ophører med at arbejde for virksomheden eller ikke lever op til de aftalte forventninger, vil investoren afhængigt af den valgte vesting-model kunne beholde optjente ejerandele, hvorimod de resterende ejerandele vil kunne købes af de resterende ejere grundet investorens tilbagesalgspligt.

En vesting bestemmelse vil typisk diktere, at tilbagesalgspligten for de ikke endnu optjente ejerandele gælder såfremt investoren ”opsiger sin stilling” eller bliver ”fyret” grundet misligholdelse. Hvis virksomheden derimod misligholder kontrakten vil tilbagesalgspligten ikke blive aktiveret, hvilket betyder, at alle investors ejerandele vil blive optjent med det samme.

Der gælder intet lovkrav om tilbagesalgspligt, hvorfor virksomhedsejere frit kan bestemme vilkårene herfor, så længe vilkårene er inden for rimelighedens grænser.

 

Forventningsafstemning i separat ”ansættelsesaftale”

For at muliggøre tilbagekøbsretten for de øvrige kapitalejere, er det vigtigt, at kommende ejere som optjener deres ret til ejerandele ved vesting samtidig indgår en separat ansættelsesaftale med selskabet. Dette gælder også ved ved sweat equity, hvor der som udgangspunkt alene gives ”løn” i ejerandele. Ansættelsesaftalen bør blandt andet beskrive forventninger om ”arbejdstid” for investoren, arbejdsopgaver og afhængigt af virksomhedens konkrete situation, forventede resultater.

 

Læs også: Hvordan skal din løn og ejerskab fordeles i et startup?

 

Eksempler på måder at regulere vesting/tilbagesalgspligt

Der er utallige måder at formulere kontraktbestemmelser om vesting/tilbagesalgspligt. Typisk vil der til den konkrete vesting bestemmelse medfølge et vesting-skema, som illustrerer hvordan retten til at beholde ejerandelene optjenes løbende for hver måned. Et vesting-skema vedlægges ejeraftalen som et bilag, således at det er tydeligt for investoren at se, hvor stor en ejerandel der løbendes optjenes.

Når en vesting bestemmelse udformes, kan det vælges, at der skal gælde et vilkår, hvorefter investoren vil miste alle ejerandele såfremt investoren fratræder inden en aftalt dato. Et sådant slags vilkår kaldes en ”cliff”. Denne aftalte dato er altså ikke nødvendigvis den samme tidsperiode som gælder for optjeningen af ejerandelene. Der er så at sige tale om en ”klippe”, hvorefter investoren først er sikker på at beholde visse optjente ejerandele, når denne klippe/dato er passeret. Et ”cliff” vilkår anvendes for at sikre, at investoren forpligter sig til at være engageret i virksomheden i en mindste-periode.

 

Eksempel

Malene har investeret i start-up på sweat equity basis, og der er indgået en vesting-bestemmelse til at regulere forholdet. Det er aftalt, at Malene vil kunne modtage 4 % af ejerskabet i virksomheden over 4 år, hvor hendes ”cliff” er 2 år. En 4 årige vesting periode med en 1 år cliff eller 2 år cliff er normalt ved ansættelsesforhold. Dette betyder, at Malene hvert år vil modtage 1% af ejerskabet, men hvis hun forlader virksomheden før den aftalte 2 års cliff, vil hun ikke være berettiget til noget ejerskab. Hvis Malene forlader virksomheden efter 3 år, vil hun derimod være berettiget til 3 % af ejerskabet i virksomheden.

Hver enkel bestemmelse og vesting-skema skal tilpasses den konkrete investeringssituation. Overordnet er der tre forskellige vesting-metoder, som anvendes i start-op miljøet:

 

Ejerskab med aftagende tilbagesalgspligt

Denne model er også kaldet ”Founder Vesting” eller ”Reverse Vesting”. En investor investerer i et start-up, og køber enten en andel af virksomheden til en billig pris eller får andelen mod arbejdspligt over en periode. Såfremt at investoren misligholder sin arbejdspligt, vil der gælde en tilbagesalgspligt for investoren, dvs. en tilbagekøbsret for virksomhedens øvrige ejere. Tilbagesalgspligten vil aftage over den aftalte tidsperiode i takt med at arbejdspligten opfyldes.

Som nævnt er det op til ejerne at bestemme vilkårene for vesting bestemmelsen, men en normal optjeningsperiode er mellem 2 år og 4 år. Ved en optjeningsperiode på 2 år vil investoren optjene 4,17% af de aftalte kapitalandele hver måned og ved en optjeningsperiode på 4 år, vil investoren optjene 2,08 % af de aftalte kapitalandele hver måned.

 

Tiltagende ejerskab via warrants

Denne model er også kaldet ”ESOP” (Employee Stock Ownership Plan) eller ”Basic Vesting”. En investor involverer sig i et startup – dog uden at investere kapital. I stedet får investoren tegningsoptioner (warrents), som kan udnyttes til en rimelig favørkurs. Udnyttelsesretten indtræder gradvist over arbejdsperioden eller ved levering af specifikke resultater. Misligholdelse af arbejdspligten betyder, at de resterende warrants ikke kan udnyttes/bortfalder. Ordningen struktureres ofte som et ansættelsesforhold og derfor med skattefordel.

 

Fantom-aktier og lignende

Her opnår investoren en økonomisk gevinst afhængig af værdien af kapitalandelene/virksomheden, men uden at der er tale om reelt ejerskab af kapitalandele.

 

Hvilke forhold skal du være særligt opmærksom på ved udarbejdelse af vesting bestemmelse?

Som beskrevet er der en række forhold, som der skal tages stilling til, når der indgås en vesting bestemmelse med henblik på at regulere en sweat equity investering.

Når der udarbejdes en vesting bestemmelse er tid ofte den afgørende faktor for, hvornår ejerskab opnås. Derfor er det vigtigt, at det fastlægges, hvilken tidsperiode kapitalandelene skal optjenes i. Der skal også tages stilling til, om kapitalandelene skal optjenes lineært eller eksponentielt, og hvorvidt om kapitalandelene akkumulerer med et fastsat interval. Tid behøver dog ikke at være den afgørende faktor for optjening, og det kan også aftales, at bestemte milepæl skal opnås for at kapitalandele optjenes.

Et andet centralt vilkår at regulere er den tilbagesalgspris, som den udtrædende ejer er forpligtet til at lade sine kapitalandele sælge for til de tilbageværende ejere. Det skal i vesting bestemmelsen fastsættes og udførligt beskrives, hvilken beregningsmetoden som skal anvendes. Et eksempel på en fastsat beregningsmetode kan være den nominelle pris.

 

Konklusion

At investere i et startup på sweat equity basis kan være en god deal for både startup og investor. I mange tilfælde er de timer og resultater, som en investor kan skabe i virksomheden, mindst lige så meget værd som en investors penge.

For at opnå et succesfuldt samarbejde og en vellykket sweat equity aftale er klare spilleregler og forventningsafstemning altafgørende. Derfor bør en investering med sweat equity altid reguleres i en skriftlig aftale.

 

Disclaimer: Indholdet i denne artikel er ikke ment som og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.